Rengøring og desinficering af dine kontaktlinser med alt-i-en-væske.

Rengøring og desinficering af linserne er en af de vigtigste ting, du kan gøre. Forkert håndtering og rengøring af kontaktlinser er en af de primære årsager til øjeninfektioner og andre problemer. Sørg derfor for at gøre rengøring og desinficering til en del af den daglige rutine, når du tager linserne ud om aftenen.

Hvis du har valgt endagslinser, kan du selvfølgelig bare springe alt dette over!

Trin 1:
Tag linsen ud, og læg den din let rundede håndflade. Dryp derefter frisk linsevæske på linsens overflade. Følg anvisningerne på flasken med alt-i-en-væske, som fortæller dig, hvor mange dråber du skal bruge.

Trin 2:
Gnub linsen i linsevæsken. Følg anvisningerne på flasken med alt-i-en-væske, som fortæller dig, hvor længe du skal gnubbe og skylle linserne. Sørg for, at du får rengjort begge sider af linsen.

Trin 3:
Læg linsen i linsebeholderen, dæk den med frisk linsevæske, og sæt låget på. Følg anvisningerne på flasken med alt-i-en-væske, som fortæller dig, hvor længe linserne skal ligge i blød for at blive desinficeret.

Det er alt! Opbevar altid linserne i linsebeholderen i frisk linsevæske, når du ikke bruger dem.

Pas godt på dine linser

Kontaktlinser er sarte og præcisionsfremstillede medicotekniske produkter. For at du kan få størst mulig glæde af dem, er det vigtigt, at du behandler dem forsigtigt. 

  • Overhold altid den anvendelsestid, som din optiker har ordineret. Hvis du forlænger anvendelsestiden, kan det beskadige linserne og skade dine øjne.
  • Vær forsigtig! Moderne bløde kontaktlinser kan gå i stykker. Hvis det skulle ske, skal du kassere linsen. Undgå at klemme linserne, når du håndterer dem. Vær også forsigtig med spidse genstande, for eksempel smykker eller negle, som kan ridse linserne.
  • Brug frisk linsevæske hver gang. Brug ikke vand. Brug ikke væske, der har været brugt før. Og brug aldrig spyt. Hvis du kun bruger frisk linsevæske, minimerer du risikoen for, at der kommer bakterier og andre forureninger på linserne.
  • Gnub og skyl, også ved "gnubbefri" rengøringssystemer. Følg de anvisninger, som følger med linsevæsken. Rengør og desinficer linserne i frisk væske, og skyl dem i frisk væske. Gnub derefter linserne, og skyl dem igen i frisk linsevæske. Forskning viser, at det fortsat er den bedste måde at holde dem rene på. Hvis du bruger en væske, som indeholder brintoverilte, skal du altid følge anvisningerne og læse alle advarselstekster og forsigtighedsregler på flasken eller emballagen. Kom aldrig brintoverilteopløsningen direkte i øjet.
  • Skyl altid linsebeholderen med linsevæske efter hver brug, lad den være åben, og læg den med bunden i vejret på et tørt og rent sted, mens du bruger linserne. AOA (American Optometric Association) anbefaler, at du skifter linsebeholderen hver tredje måned.

Og som altid er din optiker den bedste kilde til information og hjælp. Følg altid optikerens anvisninger samt anvisningerne på indlægssedlen til linserne og på linsebeholderen og flasken med linsevæske. De er alle med til at holde dine linser og dine øjne i bedst mulig form.