Over hele verden—og lokalt
Hos CooperVision er vi passionerede i vores rolle som globale borgere. Samtidig med at vi sælger produkter i mere end 130 lande*1 rundt om i verden, arbejder vi for at hjælpe mennesker overalt til et bedre syn og at styrke de områder, hvor vi er aktive, både gennem velgørenhed, offentlige serviceydelser og kommercielle aktiviteter. Vi er desuden dybt engagerede i vores planets velbefindende og gennemfører en række forskellige programmer inden for bæredygtighed og ressourcebevarelse på vores anlæg rundt om i verden.
Global sponsor af Optometry Giving Sight
CooperVision er hovedsponsor af Optometry Giving Sight (OGS), en global organisation grundlagt i 2003 med det formål at hjælpe de 1,22 milliarder mennesker verden over, herunder millioner af børn, som er blinde eller synsskadede på grund af manglende adgang til øjenundersøgelser og ikke-korrigerede synsfejl.
Indsamlingsarrangementer i områder, hvor CooperVision har aktiviteter, et kunderabatprogram, årsagsrelaterede markedsføringskampagner og en årlig matchning af medarbejdernes donationer har genereret over 3 millioner dollars i bidrag til OGS.†
Programmer, som støttes af OGS på seks kontinenter, har†:
- givet over 7,6 millioner mennesker grundlæggende øjenpleje
- uddannet over 14.000 personer inden for øjenpleje
- bidraget til etablering af over 130 synscentre
Hvert år varetager en medarbejder rollen som CooperVision-ambassadør og arbejder sammen med OGS og et opsøgende program for at se, hvordan vores støtte og vores bidrag påvirker dem, som har brug for hjælp rundt om i verden.
Samfundsengagement
Tusindvis af CooperVision-ansatte bor og arbejder i hundredvis af lokalsamfund rundt om i verden. Vi samarbejder med lokale organisationer og opfordrer vores ansatte til at deltage i lokale kultur-, miljø- og velgørenhedsprojekter, som er særligt betydningsfulde for vores ansatte og deres familier.
Omtanke for vores planet
Bæredygtighed og ressourcebevarelse gennemsyrer CooperVisions drift hver dag. Igangværende programmer på vores anlæg rundt om i verden leverer utroligt gode resultater, når det drejer sig om at spare og genanvende vand, spare energi, genbruge og mindske brugen af produktionsmaterialer.
- Vores virksomheder i Rochester, New York drives med 100 % fornybare energikilder
- Vores produktionsanlæg i Alajuela, Costa Rica og vores distributionscenter i Madrid, Spanien har opnået LEED-certificeringer for deres miljøbevidste design og drift
- På vores produktionsanlæg i Puerto Rico har et vandgenvindingsprogram sparet 63 millioner liter vand pr. år og reduceret behovet for det vand, som byen leverer, med 35 %‡
I 2019 udvidede vi vores engagement ved at indgå et samarbejde med andre store virksomheder, private institutioner og regeringer rundt om i verden i overensstemmelse med FN’s verdensmål, som har til formål at skabe en bedre og mere bæredygtig fremtid i løbet af det næste årti
* CooperVisions linsevæsker, bløde kontaktlinser og specialkontaktlinser.
† Data fra 2019.
‡ Iht. Q1 regnskabsåret 2018. Data kan ændre sig.
Referencer:
1. CooperVision data on file, 2020.