Hvis du har set et grædende spædbarn for nylig – eller bare den seneste tåreperser fra Hollywood – er du bevidst om, at visse tårer bogstavelig talt løber ned ad kinderne.

Men vi har også tårekanaler (undertiden også kaldet næsetårekanaler), hvor tårerne kommer ud gennem næsen. Disse drænkanaler forklarer, hvorfor næsen løber, når du græder, eller hvorfor øjnene løber i vand ved en allergisk reaktion.

Når disse tårekanaler stopper til, opstår der problemer. Lad os se nærmere på, hvad der forårsager blokerede tårekanaler, hvad der sker, og hvordan man kan afhjælpe det.

Hvad forårsager blokerede tårekanaler?

Tårekanalerne kan blokeres af en række forskellige årsager.

Medfødt blokering: Hvert femte spædbarn fødes med blokerede tårekanaler. Dette kan skyldes underudviklede eller anormale kanaler, eller det kan opstå som følge af problemer med udviklingen af ansigts- eller kraniestrukturen.

Snævrere tårekanaler med alderen: Når voksne ældes, kan kanalernes åbninger bliver mere snævre, hvilket øger risikoen for tilstoppede tårekanaler.

Infektion og inflammation: Infektioner og inflammationer i tårekanaler, øjne eller næse kan alle forårsage blokerede tårekanaler. En blokeret tårekanal kan også i sig selv forårsage en infektion eller inflammation.

Ansigtsskader og traumaer: Alle skader, som påvirker tårekanalerne eller den omgivende knoglestruktur, kan medføre blokerede tårekanaler.

Tumorer, cyster og sten: Blokerede tårekanaler kan også forekomme som følge af tumorer og andre former for svulster.

Som du ser, kan blokerede tårekanaler, selv om de medfører en række forskellige symptomer, også være tegn på underliggende problemer. Rådfør dig altid med din øjenlæge, hvis du har øjenproblemer, så du hurtigt kan få hjælp og pleje.

Symptomer ved blokerede tårekanaler

Der kan forekomme en række symptomer som følge af blokerede tårekanaler eller infektioner forårsaget af blokeringen. Herunder:

  • Løbende øjne og kraftig tåreproduktion
  • Tilbagevendende inflammationer eller infektioner (infektioner er både en årsag til og en følge af blokerede tårekanaler)
  • Opbygning og udsondring af slim
  • Smerter og hævelse i øjenkrogene
  • Utydeligt syn
  • Blodige tårer

Din øjenlæge kan vurdere og teste, om dine tårekanaler drænes, som de skal, og gennemgå forskellige behandlingsmuligheder sammen med dig.

Behandling af blokerede tårekanaler

Hvilken behandling af blokerede tårekanaler, som er bedst, afhænger af årsagen til blokeringen. Øjenlæger anbefaler, at man først forsøger med mindre invasive alternativer, og kan hjælpe dig med at vurdere, hvad der er bedst for dig, og hvornår du bør undersøge andre alternativer.

Her følger nogle almindelige metoder til behandling af blokerede tårekanaler.

Blokerede tårekanaler hos spædbørn

Hos mange spædbørn forsvinder problemer med blokerede tårekanaler automatisk i løbet af det første leveår. Der forekommer dog tilfælde, som kræver behandling. Den første metode til behandling af blokerede tårekanaler hos spædbørn omfatter dilatation (forsigtig udvidelse af kanalerne), sondering og skylning. Hvis dette ikke fungerer, kan øjenlæger undertiden indføre en oppustelig ballon for at udvide kanalerne yderligere.

Blokerede tårekanaler hos voksne

Blokerede tårekanaler hos voksne er sædvanligvis et tegn på forsnævring eller andre problemer, som ikke kan kureres af sig selv. Det første behandlingstrin er det samme som for børn, dvs. dilatation, sondering og skylning.

Indsættelse af stent og intubation, hvor en slange indføres for at holde tårekanalen åben, er et kirurgisk alternativ, hvis ikke patienten responderer på mindre invasiv behandling.

Du bør som altid rådføre dig med din øjenlæge, hvis du har symptomer eller bekymringer. Din øjenlæge skal regelmæssigt teste dine øjne for at opdage eventuelle problemer, men også vurdere problemer, som opstår mellem regelmæssige kontroller og hjælpe dig med at finde det bedste behandlingsalternativ.

 

Informationerne i denne artikel skal ikke opfattes som medicinske råd og er heller ikke beregnet til at erstatte anbefalinger fra medicinske fagfolk. Kontakt din optiker, hvis du har specifikke spørgsmål.

Flere artikler