Øjnene er et af vores vigtigste organer. Øjnene hjælper os ikke bare med at se former, dybde og millioner af farver. De håndterer også de lyssignaler, som søger for, at kroppens indre ur fungerer, som det skal.

Samtidig er øjnene en af kroppens mest sårbare dele og skal beskyttes for at bevare og forbedre dit syn.

Du ved sikkert, at man altid skal anvende beskyttelsesbriller ved snedker- og havearbejde. Men der findes andre måder at beskytte øjnene på og holde dem friske hver dag.

Beskyt øjnene mod solen

I lighed med andre energikilder forsyner solen os med livsvigtige funktioner, men kan også forårsage alvorlige skader. Den ultraviolette stråling (eller UV-lys), som udgør en stor del af de farer, som sollyset indebærer, kan brænde huden og øjnene og forårsage varige skader, hvis man ikke beskytter sig.

Solens UV-stråler er en væsentlig fare, når du tager til stranden for at nyde solen. Men den er lige så skadelig, når det er overskyet, eller når der er faldet sne, fordi denne reflekterer lyset op i øjnene.

For at beskytte øjnene mod solen og skadelige UV-stråler bør du overholde følgende råd:

  • Anvend kvalitetssolbriller med UV-beskyttelse, når du er udendørs
  • Anvend en hat med bred skygge eller en kasket, og hold pauser i skyggen
  • Se aldrig direkte på solen, især ikke med kikkert eller ved solformørkelse

Beskyt øjnene mod overanstrengelse

Undertiden udgør vi selv den største fare for vores øjne. Overanstrengte øjne er i risiko for at blive ramt af kortere eller længere øjen- eller synsproblemer. For at beskytte synet og holde øjnene friske bør du minimere anstrengelserne ved at:

  • Holde pauser ved skærmarbejde. Forsøg at holde 15 minutters pause fra computeren hver anden time og hvile øjnene hvert 20. minut ved at se dig omkring i rummet.
  • Sørg for en god belysning. Dine øjne har brug for tilstrækkelig belysning for at læse og skrive, arbejde på computeren eller se tv. I svagt lys eller mørke tvinges øjnene til at arbejde hårdere end normalt og bliver derved overanstrengte.
  • Blink ofte for at friske dine øjne op og genfugte dem.
  • Anskaf dig egnede linser eller briller. Hvis du bruger briller eller kontaktlinser, skal du sørge for, at de til enhver tid passer til dine øjne og den type arbejde, du udfører.
  • Sørg for en god luftkvalitet. Undgå tørre øjne, og gør synet bedre ved at bruge en luftfugter, oprethold en behagelig temperatur, og undgå røg og andre forureningskilder.

Tænk smart! Besøg din optiker regelmæssigt, og tag hånd om dine øjne, så du holder dem friske.

 

Informationerne i denne artikel skal ikke opfattes som medicinske råd og er heller ikke beregnet til at erstatte anbefalinger fra medicinske fagfolk. Kontakt din optiker, hvis du har specifikke spørgsmål.

Flere artikler