Synet er en af vores mest komplekse sanser. Men har du nogensinde tænkt på, hvordan øjnene faktisk fungerer?
Menneskets syn er en helt fantastisk proces.
For bedre at forstå, hvordan vi ser ting, gennemgår vi, hvad de forskellige dele, eller "strukturer", i vores øjne gør, og besvarer spørgsmålet, hvordan øjet gør det muligt at se. Lad os bruge nogle minutter på at se nærmere på dette.
Øjets dele – udvendigt
Vores øjne er organer, præcis som hjertet, nyrerne og huden (vores største organ). Øjets anatomi er uhørt kompleks. I hvert øje findes der over to millioner fungerende dele. Disse omfatter udvendige strukturer som:
- Øjenlåg, som beskytter dine øjne.
- Sclera – senehinden – og hornhinden, som dækker og hjælper med at beskytte øjets indre.
- Tårefilmen, som tilfører hornhinden ilt og holder dine øjne friske og bekvemme.
Sjove fakta: Vidste du, at vi blinker omkring 12.000 gange hver dag, eller at hornhinden er den eneste struktur i vores krop, som ikke indeholder blodkar? Blodet tilfører vores legemsdele ilt, mens hornhinden får sin ilt direkte fra luften. Hvorfor? Transparens/gennemsigtighed. Den er nødvendig for et godt syn.
Nu ved vi, hvordan øjets yderside ser ud. Nu er det tid til at se nærmere på, hvad der findes inde i øjet, og svare på, hvordan det kan være, at vi kan se solen gå op eller se tallerkenen med yndlingsmorgenmaden.
Øjets indre
Øjets primære indre strukturer omfatter:
- Iris (regnbuehinden), som er den farvede del af øjet.
- Pupillen, den sorte runde åbning i midten af iris, som lukker lys ind.
- Linsen, som befinder sig bag irisen, gør det muligt at fokusere på genstande på tæt hold og på afstand.
- Nethinden, som er et meget tyndt lag bestående af millioner af fotoreceptorer, som kan inddeles i tappe og stave.
Hver morgen, når du vågner, kommer lyset ind i dine øjne gennem nethinden og pupillerne. Hvis du befinder dig i et mørkt rum og tænder kraftige lamper, trækker dine pupiller sig sammen for at begrænse mængden af lys. Det modsatte sker, hvis du kommer ind i et mørkelagt rum fra stærkt solskin. Da udvides pupillerne for at lukke mere lys ind, så du kan se bedre i det nye miljø.
Når lyset har passeret pupillerne og linsen, fokuseres det på nethinden. Og her kommer den overraskende del, billederne vendes på hovedet i den bageste del af øjet! Ja, du læste rigtigt.
Når lyset kommer ind i den bageste del af øjet, følger det nerverne i nethinden, som samles i et bundt. Disse billeder sendes derefter hele vejen op til hjernen via synsnerverne. Når hjernen bearbejder informationerne, vender den billederne igen, så vi slipper for at se verden på hovedet. Hvis den ikke gjorde det, ville vores liv være så meget mere kompliceret!
Vores synssystem er virkelig effektivt udformet.
Det kan lyde lidt mærkeligt, men det er faktisk den bedste måde for vores krop til hurtigt at bearbejde informationerne. Det rejser spørgsmålet om, hvad der sker, når dine øjne ikke fungerer perfekt?
Almindelige synsproblemer
Som vi har kunnet læse, har øjet en fascinerende anatomi. Du ser tydeligt, når hornhinden, linsen og nethinden alle samarbejder, som de skal. Desværre er dette ikke altid tilfældet.
Et syn, som ikke er perfekt, har ofte en genetisk årsag. Hvis dine forældre havde brug for synskorrektion, da de var små, er det sandsynligt, at du også vil behøve det tidligt i livet. Her er nogle almindelige synsproblemer, som vi møder.
Når det lys, som kommer ind i øjet, fokuseres foran nethinden i stedet for direkte på den, så lider du af myopi eller nærsynethed. Genstande på afstand opleves da som slørede og utydelige. Hvis du har myopi, kan du have øjne, som er større end normalt. (Læs mere om nærsynethed).
På samme måde gælder det modsatte, som du måske har gættet, hvis du lider af langsynethed eller hyperopi. I så fald fokuseres det lys, som kommer ind gennem pupillerne, bag nethinden. Det skyldes ofte, at man har en fladere hornhinde eller et kortere øje end normalt. (Læs mere om langsynethed).
Et andet synsproblem, som alle før eller siden stilles over for, er presbyopi, hvilket indtræffer, når linsen mister sin evne til at fokusere ordentligt. Genstande på tæt hold opleves da som slørede, hvilket er årsagen til, at du i 45-årsalderen ofte har brug for at holde menukortet længere væk fra dig for at kunne læse det. (Læs mere om presbyopi).
Som vi har set, er mange dele af øjet indblandet, for at vores syn kan fungere ordentligt. Men når noget går galt, kan vi gøre brug af avanceret teknik for at korrigere synsproblemet.
Når du vågner i morgen, så brug et øjeblik på at lade dig forundres over, hvordan dine øjne fungerer for at vise dig en ny dag.