Langsynethed, kaldes af optikere også hyperopi, er det almindelige udtryk for at beskrive, at man ser genstande på tæt hold utydeligt, mens man ser genstand på afstand helt skarpt.
Det kan således være vanskeligt at se tv, mens det at læse skilte på motorvejen slet ikke er noget problem. Sådan fungerer langsynethed – man ser genstande på afstand klart og tydeligt. Det er modsætningen til nærsynethed. (Læs mere om nærsynethed).
Langsynethed eller presbyopi...? Lad os finde ud af det.
Hvis du mener, at du kan have symptomer på langsynethed, så lad os starte med lidt detektivarbejde. Problemet kan være det, som optikere kalder presbyopi. Mange af problemerne er præcis de samme (f.eks. sløret syn, når du læser på tæt hold og skarpt syn, når du ser på afstand).
Den største forskel på presbyopi og langsynethed er din nuværende alder. Hvis du er over 40 og på det sidste er begyndt at lægge mærke til, at dine øjne ikke kan fokusere på tekst med små typer – især ved svag belysning, som på en restaurant – er der sikkert tale om presbyopi og ikke langsynethed.
Begge synsproblemer er ret almindelige og lette at korrigere. De kræver bare forskellige former for briller eller kontaktlinser. Spørg din optiker til råds. (Du kan også læse mere om presbyopi).
Hvad forårsager langsynethed?
Langsynethed kan skyldes flere ting, men den mest sandsynlige er arvelighed.
Ved langsynethed fokuseres det lys, som kommer ind i pupillerne, ikke korrekt på nethinden. Dette kan skyldes, at dit øje er kortere end normalt, og at billedets fokus derfor ligger lidt bag nethinden. Det betyder, at den avis, du læser i, virker utydelig, mens alle genstand på afstand ser ud, som de plejer.
Sådan korrigerer man langsynethed
Kan man helbrede langsynethed…? Der er ingen magiske piller, som løser problemet, derimod findes der mange andre alternativer.
Kontaktlinser til langsynethed
Sfæriske kontaktlinser korrigerer sløret langsynethed. Overvej grundigt alle valgmulighed, f.eks. hvor ofte du vil skifte kontaktlinser, og hvor længe du vil anvende dem i løbet af dagen.
Briller
Briller er et andet alternativ til korrektion af langsynethed. Det handler om et livsstilsvalg mellem kontaktlinser og briller. Tænk begge alternativer igennem eller kombiner dem.
Øjenlaseroperation
LASIK er også en mulighed ved langsynethed. En øjenlæge bruger laser for at omforme en del af hornhinden. Tænk også på omkostningerne, hvis du overvejer denne mulighed. Ikke alle forsikringer dækker LASIK. Spørg dit forsikringsselskab, hvad din forsikring dækker.
Som vi har set, er langsynethed meget almindelig og enkel at korrigere. Hvis du har svært ved at læse tekst med små typer eller ser lidt utydeligt, når du ser på nogen eller noget på tæt hold, bør du kontakte en optiker. Optikeren vil vurdere dit syn og dine muligheder.
Proceduren er desuden smertefri og vil ikke tage særlig lang tid.
Til forskel fra visse midlertidige småskavanker som almindelig forkølelse vil langsynethed ikke forsvinde uden en eller anden form for korrigerende tiltag. Hvorfor gå igennem livet med sløret syn?
Informationerne i denne artikel skal ikke opfattes som medicinske råd og er heller ikke beregnet til at erstatte anbefalinger fra medicinske fagfolk. Kontakt din optiker, hvis du har specifikke spørgsmål.