Keratokonus er en sygdom, hvor hornhinden bliver ujævnt buet og udvikler en kegleformet udbuling. Navnet kommer fra græsk (keratokonus) og betyder "kegleformet hornhinde".
Symptomer på keratokonus
Hvorfor keratokonus forekommer hos nogle personer er uklart. Vi ved dog, at symptomerne opstår på grund af både den deformerede hornhinde og den ardannelse, der sker i det deformerede områdes ydre dele.
De første symptomer på keratokonus er som regel et normalt sløret syn, der ikke afviger meget fra det, som opleves ved mere almindeligt forekommende bygningsfejl eller astigmatisme.
Men det vigtigste symptom på keratokonus er spredte spøgelsesbilleder, dvs. forekomst af flere billeder, når du kigger på et objekt. Dette kan også forekomme som forstyrrelser i form af forvrængning eller blænding, ofte sammen med en overfølsomhed over for kraftigt lys og sporadisk kløen.
Keratokonus medfører desuden ofte et dårligt nattesyn. Synsforstyrrelserne og uskarpheden bliver mere udtalte i svagt lys, eftersom pupillen åbnes for at slippe mere lys ind og derved eksponerer en større del af hornhindens ujævne overflade.
Behandling af keratokonus
I milde tilfælde kan briller og almindelige bløde kontaktlinser hjælpe ved at korrigere problemerne med synsskarpheden. Når sygdommen udvikler sig, tilpasses ofte stabile (RGP) kontaktlinser til korrektion af synsskarpheden, delvis ved at de i mindre udstrækning tilpasser sig hornhindens ændrede form. Linser til keratokonus korrigerer synsproblemer, men bremser ikke sygdomsforløbet.
I takt med at sygdommen forværres, bliver speciallinser og kirurgiske indgreb de mest almindelige korrigerende alternativer.
Kirurgiske indgreb og hornhindetransplantationer
Hornhindetransplantationer – keratoplastik – er almindelige, sikre og effektive. Patienter har dog ofte fortsat brug for en form for almindelig synskorrektion.
Ved en hornhindetransplantation fjerner kirurgen patientens hornhinde og transplanterer en hornhinde fra en donor. Eftersom hornhinden ikke har nogen direkte blodforsyning, behøver donorens og modtagerens blodtype ikke at passe sammen i forbindelse med hornhindetransplantationer. Synskvaliteten forbedres som regel væsentligt, uanset hvor alvorlig sygdommen er, hvilken operationsteknik der er brugt og andre faktorer.
Implantation af halvringe, såkaldte ”intacs”, er et kirurgisk alternativ til hornhindetransplantationer, der er blevet godkendt for nylig. Tynde halvringe indopereres i små snit i hornhindens periferi og skaber en knap synlig ring i øjet. Disse presser mod hornhindens kurvatur for at udjævne den buede del af hornhinden, så den igen får en mere normal form.
CXL (crosslinking) er en behandlingsform under udvikling, som er blevet studeret i Europa og i øjeblikket gennemgår kliniske test i USA. Tværbindinger af kollagen fungerer som hornhindens naturlige anker. Ved en CXL-behandling dryppes specielle øjendråber på hornhinden. Derefter aktiveres opløsningen med UV-lys for at øge andelen af tværbindinger af kollagen. CXL helbreder ikke keratokonus, men studier ser positivt på behandlingens potentiale til at bremse sygdomsforløbet.
Tal med din optiker, hvis du er bekymret over potentiel eller forværret keratokonus. Din optiker hjælper dig med en bedømmelse af din øjensundhed og eventuelle behandlingsalternativer og kan stille en præcis diagnose for keratokonus. Regelmæssige synsprøver giver også din optiker en udmærket mulighed for at følge dine øjne og dit syn med henblik på at garantere et godt syn og en god øjensundhed så længe som muligt.
Informationerne i denne artikel skal ikke opfattes som medicinske råd og er heller ikke beregnet til at erstatte anbefalinger fra medicinske fagfolk. Kontakt din optiker, hvis du har specifikke spørgsmål.