Første gang du oplever "fluer" eller prikker i synsfeltet, kan du synes, at det er forstyrrende eller måske endda lidt bekymrende.

Hvordan ved du, om du skal være bekymret? Lad os tale om det!

De fleste flydere er normale. Men nogle kan være et tegn på et underliggende problem, som du bør tage op med din optiker.

Her følger nogle punkter, som du bør vide om flydere, samt information om, hvordan du skal reagere på dem.

Hvad er flydere – og hvorfor har jeg dem i øjet?

Flydere i øjnene forekommer som små uregelmæssige pletter eller prikker, som bevæger sig langsomt langs dit synsfelt. Flydere ser ofte ud som:

  • Små smøre pletter eller prikker
  • Tråde eller strenge eller
  • Dele af et spindelvæv

Flydere i øjnene er ikke optiske bedrag. De består af små uklarheder, som flyder omkring i glaslegemet, den geléagtige masse, som får øjeæblet til at bevare sin form. Når disse små flydere bevæger sig, kaster de undertiden skygger på nethinden. Dette er, hvad du ser.

Hvad forårsager flydere i øjnene?

Flydere i øjnene skyldes ofte af aldersrelaterede forandringer i glaslegemet. Når dine øjne ældes, forringes glaslegemet: Det bliver mere flydende, begynder at svigte og løsner sig fra øjeæblets inderside, og dele af det tidligere glaslegeme danner klumper. Det, du ser, er skygger af disse små strenge.

Flydere kan også forekomme, når glaslegemet løsner sig fra overfladen på nethinden. Stimuleringen af nethinden under denne proces forårsager ofte lysglimt i øjet. Når glaslegemet løsner sig fra synsnerven, kan der opstå en midlertidig ringformet flyder.

Når glaslegemet løsner sig, kan der sommetider følge et stykke af nethinden med. Ved nethindeløsning kommer der lidt blod ud i glaslegemet. Dette viser sig som en række små prikker og er noget, som kræver omgående kontakt til en øjenlæge.

Blødninger og inflammationer i øjet, på grund af nethinderupturer, blodkarrelaterede problemer eller andre skader, har en tendens til generelt at forårsage flydere. Flydere kan også bestå af små stykker protein og andet materiale, som blev fanget i øjet, da dette blev dannet før fødslen.

Hvornår skal man kontakte en øjenlæge

Flydere og lysglimt i øjnene kræver omgående behandling af din øjenlæge, især hvis disse forekommer pludselig. Der er ofte et tegn på nethindeløsning, hvilket kan medføre blindhed.

Tal altid med din optiker om eventuelle synsforandringer eller -problemer, flydere eller andet i forbindelse med dine regelmæssige undersøgelser. Flydere opdages undertiden kun ved synsprøver, især hvis de forekommer tæt på nethinden.

Behandling af flydere i øjnene

De fleste øjenflydere kræver ingen behandling. Det tager tid og er frustrerende at lære at håndtere dem. Men mange oplever, at man lærer at ignorere dem med tiden.

Hvis flyderne er så mange eller så store, at de påvirker dit syn, kan en øjenlæge anbefale at få dem fjernet ved et kirurgisk indgreb eller laserbehandling.

Laserbehandling af flydere i øjnene

Ved laserbehandling skyder øjenlægen uklarhederne i glaslegemet i mindre stykker med laser for at gøre dem mindre mærkbare.

Laserbehandling af flydere befinder sig fortsat på eksperimentstadiet og forekommer relativt sjældent. Visse oplever en forbedring efter laserbehandling, mens andre ikke mærker nogen eller blot en lille forskel. Laseren kan desuden beskadige nethinden, hvis den rammer forkert.

Kirurgisk behandling af flydere i øjnene

Vitrektomi er et indgreb, hvor øjenlægen fjerner glaslegemet i øjet via et lille snit, og erstatter den med en væske, for at øjet skal bevare sin form. Din krop skaber et glaslegeme ad naturlig vej, som gradvis vil erstatte denne væske. Ved vitrektomi lykkes det ikke altid at fjerne flyderne fuldstændig. Nye flydere kan fortsat dannes efterfølgende, især hvis der er forekommet blødninger eller nethinderupturer under indgrebet.

De fleste flydere er ufarlige, men pludselig forekommende flydere eller lysglimt kan være en akut advarsel fra dine øjne. Kontakt din optiker, hvis du oplever pludselige forandringer i øjet. Regelmæssige synsprøver er også en vigtig måde for optikeren til at holde sig opdateret om eventuelle forandringer og til at opdage flydere eller andre problemer i dine øjne.

Informationerne i denne artikel skal ikke opfattes som medicinske råd og er heller ikke beregnet til at erstatte anbefalinger fra medicinske fagfolk. Kontakt din optiker, hvis du har specifikke spørgsmål.

Flere artikler

Søg blandt vores produkter