CooperVisions bæredygtighedsmetoder, -processer og -definitioner

Denne sides formål og omfang

På denne side beskriver vi de tekniske metoder, datakilder og definitioner, som CooperVision bruger til at understøtte sine bæredygtighedsrelaterede oplysninger og udsagn vedrørende MyDay-familien.

CooperVision opdaterer denne side med jævne mellemrum for at afspejle ændringer i metoder, datakilder og regler.

1. CO2-regnskab og -terminologi

1.1 Drivhusgasser og CO₂e

Drivhusgasemissioner omfatter kuldioxid (CO₂) og andre gasser som metan og lattergas.

Af hensyn til sammenligneligheden angiver CooperVision drivhusgasemissioner som CO2-ækvivalenter (CO₂e), hvilket er en standardiseret enhed, der er i overensstemmelse med FN's IPCC-vejledning og relevante standarder for produkters CO2-aftryk.

1.2 "CO2-aftryk" og "produktets CO2-aftryk (PCF)"

CO2-aftryk er de samlede drivhusgasemissioner, der er forbundet med en aktivitet, en organisation eller et produkt inden for et defineret område og et defineret tidsrum.

Produktets CO2-aftryk (PCF) er den kvantificerede klimaændringseffekt, der er forbundet med et specifikt produkt, udtrykt i kg CO₂e pr. defineret funktionsenhed (f.eks. pr. kontaktlinse eller pr. emballageenhed), beregnet i overensstemmelse med ISO 14067 og GHG Protocol Product Standard.¹

1.3 Scope 1-, 2- og 3-emissioner

Medmindre andet er angivet, gælder følgende:

• Scope 1-emissioner er direkte emissioner fra kilder, der ejes eller kontrolleres af CooperVision.
• Scope 2-emissioner er indirekte emissioner fra produktion af indkøbt elektricitet, damp, varme eller køling, der anvendes i CooperVisions drift.
• Scope 3-emissioner er alle andre indirekte emissioner, der forekommer i CooperVisions værdikæde uden for virksomhedens ejede eller kontrollerede aktiviteter.

Når CooperVision henviser til forbedringer af produktionen, der reducerer virksomhedens CO2-aftryk, er omfanget typisk begrænset til Scope 1- og Scope 2-emissioner fra relevante produktionsanlæg, medmindre det udtrykkeligt er udvidet.

På denne side beskriver vi i øjeblikket udvalgte metoder relateret til Scope 1- og Scope 2-emissioner for relevante CooperVision-aktiviteter og udvalgte livscyklusanalyser på produktniveau; metoder til Scope 3-emissioner vil muligvis blive tilføjet i forbindelse med fremtidige opdateringer.

1.4 Brug af udtrykkene "CO2-reduktion" og "lavere CO2-aftryk"

Når de bruges i den tekst, der linkes til på denne side, har de følgende betydning:

• Udsagn om CO2-reduktion, som f.eks. udtrykkene "mindre CO2-aftryk" og "lavere CO2-aftryk", henviser til en reduktion i den samlede drivhusgasemission i forhold til en angivet baseline (f.eks. sammenligning af 2024 med en baseline fra 2021) for en defineret analyseenhed (som f.eks. "pr. fremstillet kontaktlinse" eller "pr. kg materiale").
• Disse reduktioner bestemmes ud fra LCA/PCF-beregninger på produkt-, komponent- eller anlægsniveau eller data fra drivhusgasopgørelser, afhængigt af udsagnet.
• Der anvendes ikke CO2-kompensationskreditter i beregningen af produktets CO2-reduktionsprocent. Hvis der anvendes kompensationskreditter, oplyses dette separat, og det ændrer ikke på de underliggende beregnede emissioner.

2. Oversigt over CooperVisions metoder til livscyklusanalyse (LCA) af produkter

2.1 Formålet med produkt-LCA'er

CooperVision bruger livscyklusanalyse (LCA) til at kvantificere produkternes miljøpåvirkning og til at understøtte beslutninger om design, indkøb og fremstilling. Med en produkt-LCA analyseres rå- og hjælpematerialer, færdige produkter og potentielle miljøpåvirkninger i løbet af et produkts livscyklus, fra udvinding af råmaterialer til bortskaffelse af det udtjente produkt (også kendt som "vugge til grav-princippet").

Produkt-LCA'er bruges til:

• at understøtte udsagn om CO2-reduktion for produktet (f.eks. "X % reduktion i CO2-aftryk [i forhold til en basline for dato/angiv datointerval]").
• at identificere hotspots for emission i værdikæden (materialer, energi, logistik osv.).
• at forsyne kunder og myndigheder med teknisk dokumentation.

2.2 Relevante standarder og rammer

CooperVisions LCA'er på produktniveau er designet til at være i overensstemmelse med:

• ISO 14040 og ISO 14044 (Livscyklusvurdering – Principper og struktur, Krav og vejledning).
• ISO 14067 (Produkters CO2-aftryk – Krav til og vejledning om kvantificering).
• ISO 14071 (Kritisk gennemgang af processer og kompetencer hos den person, der foretager vurderingen).
• GHG Protocol Product Life Cycle Accounting and Reporting Standard.

2.3 Systemgrænser

De LCA’er, der ligger til grund for udsagn om CO2-reduktion for produkter, som henviser til denne side, anvender vugge til grav-grænsen, som omfatter:

• Udvinding og forarbejdning af råmaterialer.
• Produktion af komponenter og emballage.
• Fremstilling og samling af produkter.
• Distribution og logistik.
• Antagelser om brugsfasen (hvor det er relevant).
• Håndtering af udtjente produkter (f.eks. deponering, genanvendelse, forbrænding).

2.4 Funktionsenheder og baselines

Hver produkt-LCA indeholder en definition af en funktionsenhed (f.eks. "en færdig kontaktlinse og dens primære emballage" eller "et typisk årsforbrug af kontaktlinser"). Denne enhed bruges konsekvent for baseline- og sammenligningsår. Når der for et udsagn angives, at resultaterne er "pr. kontaktlinse" eller "pr. funktionsenhed", er dette baseret på den funktionsenhed, der er defineret i den underliggende LCA.

2.5 Datakilder og -kvalitet

CooperVisions LCA'er er baseret på en kombination af:

• Primære data fra egne aktiviteter (f.eks. energiforbrug, produktionsmængder, affaldsmængder og genanvendelsesprocenter for produktionsanlæg).
• Leverandørspecifikke data, som f.eks. produktets CO2-aftryk (PCF) for materialer, der bruges til at fremstille CooperVision-produkter.
• Sekundære data fra anerkendte LCI-databaser og branchepublikationer, hvor leverandørspecifikke data ikke er tilgængelige, i overensstemmelse med bredt anvendt LCA-praksis.

Dataenes kvalitet, repræsentativitet og afgrænsningskriterier (regler for udeladelse af mindre væsentlige rå- og hjælpematerialer og processer) følger kravene i ISO 14040/44 og ISO 14067 og er beskrevet i nærmere detaljer i de respektive LCA’er eller offentliggjorte PCF-rapporter.

2.6 Uafhængig kritisk gennemgang

For LCA'er og PCF'er, der bruges til at understøtte eksterne udsagn, benytter CooperVision sig af en uafhængig kritisk gennemgang i overensstemmelse med ISO 14071:2024 (Kritisk gennemgang af processer og kompetencer hos den person, der foretager vurderingen), som indeholder yderligere krav og vejledning i tillæg til ISO 14040, ISO 14044 og ISO 14067.

Ved gennemgangen vurderes typisk:

• Definition af mål og omfang og deres overensstemmelse med den tilsigtede brug.
• Metodernes hensigtsmæssighed, herunder fordelingsregler og systemgrænser.
• Kvaliteten, fuldstændigheden og repræsentativiteten af dataene.
• Fortolkningen af resultaterne i lyset af undersøgelsens begrænsninger.
• Undersøgelsens overensstemmelse med relevante ISO-standarder (herunder ISO 14040/44/67) og vejledningerne fra GHG Protocol.

Et resumé af den kritiske gennemgang af de produkt-LCA'er, der anvendes til at underbygge vigtige udsagn om CO2-reduktion, vil blive nævnt i referencerne eller gjort tilgængelig.

3. LCA'er på komponent- og materialeniveau samt leverandørdata

3.1 LCA'ers og PCF'ers rolle på materialeniveau

CooperVisions produkter indeholder materialer og komponenter (f.eks. polypropylen og aluminiumfolie), hvis leverandører muligvis har udarbejdet deres egne LCA'er eller PCF'er, ofte efter vugge til port-princippet (fra udvinding af råmaterialer til materialet forlader leverandørens anlæg).

Disse analyser er ikke LCA'er på produktniveau for CooperVisions kontaktlinser eller emballage, men de udgør vigtige deloplysninger, da de angiver emissionsfaktorer (kg CO₂e pr. kg materiale), som muligvis kan indgå i CooperVisions produktudsagn og/eller LCA'er (hvor det er relevant).

De kan f.eks. understøtte beskrivende udsagn som "plastik med lavere CO2-aftryk" eller "aluminium med lavere CO2-aftryk", når leverandøren har kvantificeret forbedringerne i forhold til en konventionel baseline.

3.2 Forskellen mellem udsagn på produktniveau og komponentniveau

Udsagn om CO2-reduktion på produktniveau (f.eks. "X % reduktion i MyDay^®'s CO2-aftryk siden 2021") er baseret på CooperVisions produkt-LCA'er, som opgør et samlet tal for alle relevante livscyklusstadier.

Udsagn på komponentniveau (f.eks. "polypropylen med lavere CO2-aftryk" eller "aluminium med lavere CO2-aftryk") er baseret på leverandørernes PCF'er/LCA'er for de pågældende materialer og henviser til vugge til port-sammenligninger på materialeniveau.

4. Massebalance- og sporbarhedsmetoder

4.1 Modeller for sporbarhed i værdikæden (ISO 22095)

I ISO 22095 defineres modeller for sporbarhed i værdikæden (Chain of Custody, CoC) som tilgange til at kontrollere og spore rå- og hjælpematerialer, færdige produkter og tilhørende oplysninger om særlige materialeegenskaber (f.eks. andelen af biobaseret eller certificeret indhold) i hele forsyningskæden.

CooperVision og virksomhedens leverandører anvender muligvis flere forskellige CoC-modeller, herunder massebalancemodeller, til at håndtere materialer med egenskaber som biobaseret, certificeret eller lavere CO2-aftryk.

4.2 Model for massebalance

I overensstemmelse med ISO 22095 og retningslinjer i branchen definerer CooperVision massebalance som:

• En model for sporbarhed i værdikæden, der gør det muligt at blande materialer med særlige egenskaber (f.eks. rå- og hjælpematerialer, som er biobaserede eller har et lavere CO2-aftryk) med konventionelle rå- og hjælpematerialer i henhold til bestemte regler.
• Et system, hvor den samlede mængde af rå- og hjælpematerialer med særlige egenskaber spores, og disse egenskaber fordeles på de færdige produkter i henhold til dokumenterede fordelingsregler.
• En tilgang, der gør det muligt for CooperVision og virksomhedens leverandører at øge brugen af alternative rå- og hjælpematerialer uden at adskille materialerne rent fysisk, og samtidig understøtte udsagn om materialernes sporbarhed og kontrollerbarhed..

CooperVision kræver, at leverandører, som anvender en massebalancemodel, skal:

• anvende et kontrollerbart system til redegørelse for massebalancen.
• sikre, at den beregnede mængde af færdige produkter med særlige egenskaber ikke overstiger mængden af rå- og hjælpematerialer, der tælles med i regnskabet, over en defineret regnskabsperiode.
• fremlægge dokumentation, der beskriver den anvendte model for sporbarhed i værdikæden, herunder de vigtigste antagelser og fordelingsregler.
• tilvejebringe verifikations- eller certificeringserklæringer fra en tredjepart, der dokumenterer overensstemmelse med de gældende regler for massebalancesystemer (f.eks. regler fra anerkendte certificeringsordninger såsom ISCC PLUS).

5. Produktionsmetoder, energi og affaldsmængder

5.1 Løbende forbedring af Scope 1- og 2-emissioner

CooperVision gennemfører løbende initiativer til forbedring af produktionen med henblik på at reducere virksomhedens drivhusgasemissioner i Scope 1 og 2. Eksempler på initiativer:

• Procesoptimering og reduktion af mængden af spildmateriale og affald.
• Forbedring af effektiviteten af udstyr og systemer.
• Ændringer i brændstof- eller energikilder, f.eks. implementering af højeffektive systemer til kombineret varme- og elproduktion på udvalgte anlæg eller forøgelse af andelen af vedvarende elektricitet.

Disse forbedringer kvantificeres ved hjælp af energi-, brændstof- og produktionsdata på anlægsniveau og afspejles i CooperVisions drivhusgasopgørelser (Scope 1 og 2) for virksomheden, livscyklusanalyser (LCA'er) for produkterne og produkternes CO2-aftryk (PCF'er).

5.2 Energiprofiler for anlæg

For produktions- og distributionsanlæg, der er væsentlige for miljøvurderinger på produkt- eller anlægsniveau, udvikler CooperVision dokumenterede energiprofiler for anlæggene. Disse profiler beskriver de primære kilder til indkøbt og lokalt produceret energi (f.eks. elnet, kombineret varme- og elproduktion eller anden lokal produktion på stedet) og eventuelle certifikater, der bruges til at matche dette forbrug med vedvarende energi (såsom Renewable Energy Certificates (REC'er) eller Energy Attribute Certificates (EAC'er)). De underliggende data er baseret på målt energi- og brændstofforbrug over en defineret rapporteringsperiode.

Når en energiprofil på anlægsniveau understøtter et eksternt udsagn (f.eks. om brug af en energikilde med lavere CO2-aftryk eller forbedret energieffektivitet), dokumenteres de underliggende antagelser, datakilder og beregningsmetoder i den tilhørende LCA-, PCF- eller erklæringsdokumentation.

5.3 Principper for indkøb af certifikater på vedvarende elektricitet og energi

På anlæg, hvor CooperVision bruger Renewable Energy Certificates (REC'er) eller tilsvarende Energy Attribute Certificates (EAC'er) til at dokumentere indkøb eller brug af vedvarende elektricitet, søger CooperVision at følge den anerkendte bedste praksis for indkøb af certifikater:

• Certifikaterne indkøbes på det elmarked, som de anlæg, hvis elforbrug de er beregnet til at dække, tilhører, eller et elmarked, der er tæt forbundet hermed (f.eks. inden for det samme regionale net eller marked for EAC'er).
• · Certifikaterne svarer til den rapporteringsperiode eller det overensstemmelsesår, hvor vedvarende elektricitet angives at være brugt – den skal typisk være produceret inden for det samme rapporteringsår (eller inden for en begrænset forlængelsesperiode, der er tilladt i henhold til gældende standarder eller ordninger).
• · Certifikaterne trækkes straks ud af omløb af CooperVision og bliver således ikke solgt, overdraget eller medregnet i nogen anden parts forbrug af vedvarende elektricitet.

Disse principper har til formål at understøtte gennemsigtige og troværdige udsagn om vedvarende elektricitet.

5.4 Tal for genanvendelse og affaldsmængder

CooperVision anvender både interne optegnelser om miljø, sundhed og sikkerhed (EHS) og tredjepartsverifikation til at understøtte udsagn om genanvendelse og affaldshåndtering på virksomhedens produktions- og distributionsanlæg.

Udvalgte anlæg deltager i SCS Global Services' Zero Waste Program, som er baseret på SCS-110 Certification Standard for Zero Waste. SCS-110-standarden etablerer et grundlag for certificering af omledning af kommunalt fast affald fra deponering og forbrænding uden energiudnyttelse på et anlæg og sporer flere veje til omledning af affald, herunder genanvendelse og genbrug.

Når tal for affaldsomledning eller genanvendelse på anlægsniveau understøtter udsagn på produkt-, anlægs- eller brandniveau, dokumenteres disse tal og metoder i SCS-certificeringsrapporter, andre tredjepartserklæringer og/eller CooperVisions interne optegnelser.

6. Metode til opgørelse af plastikaftryk og plastikneutralitet

I dette afsnit beskriver vi den metode, der anvendes i CooperVisions plastikneutralitetsinitiativ, som gennemføres i samarbejde med Plastic Bank, for de relevante bløde kontaktlinser fra CooperVision på de deltagende markeder. "Plastikaftryk" er ikke det samme som CO2-aftryk og repræsenterer ikke et CO2-kompensationsprogram.

6.1 Plastikkreditter og omfattede plastikprodukter

Gennem partnerskabet med Plastic Bank køber CooperVision kreditter for indsamling og genanvendelse af plastik svarende til vægten af plastik i de relevante produkter inden for et givet tidsrum. Hver kredit svarer til indsamling og omdannelse af et kilo plastik, der er indsamlet inden for 50 km fra havet på markeder, hvor Plastic Bank er repræsenteret.

Vægten af plastikken i relevante "plastikneutrale" bløde kontaktlinser er baseret på den samlede vægt af plastikken i kontaktlinsen, blisterpakningen og den sekundære emballage, inklusive laminater, klæbemidler og hjælpemidler (f.eks. blæk). Det omfatter ikke plastik, der anvendes under fremstillingsprocessen.

CooperVision beregner vægten af plastikken i kg ud fra interne produkt- og emballagedata og indberetter den resulterende "kompensationsvægt" til Plastic Bank hvert kvartal. Plastic Bank bekræfter derefter, at organisationen har indsamlet og omdannet genanvendelig plastik med mindst en tilsvarende vægt inden for sit netværk i det pågældende kvartal.

Derudover foretager CooperVision og Plastic Bank en årlig afstemning, hvor de forventede og faktiske mængder af plastik og tilhørende betalinger holdes op mod hinanden: Hvis det faktiske plastikforbrug overstiger det forventede, køber CooperVision yderligere plastikindsamlingskreditter; hvis det er lavere, overføres forskellen som en kredit til det efterfølgende år.

CooperVision og Plastic Bank bruger en standardiseret ækvivalensmåling til at omregne antal kilo indsamlet og genanvendt plastik på en letforståelig måde:

• 1 kg indsamlet plastik = 50 standardflasker på 500 ml, baseret på Plastic Banks forskningsprojekt "Bottle-to-Kilogram" fra marts 2023.²
• CooperVision bruger dette tal til at omregne det samlede antal kilo indsamlet plastik til et tilsvarende antal flasker i sin eksterne kommunikation og sine kundecertifikatprogrammer.

6.2 Geografisk område og indikatorer for social effekt

Siden starten i 2021 har CooperVisions plastikneutralitetsinitiativ, som gennemføres i samarbejde med Plastic Bank, støttet tusindvis af aktive indsamlere i hundredvis af lokalsamfund i lande som Indonesien, Egypten og Filippinerne, som veksler indsamlet plastik til en indtægt og forskellige goder, der giver bedre livskvalitet (f.eks. kuponer til dagligvarer, skolematerialer og sundhedsydelser).^*3

Tallene for social effekt er baseret på Plastic Banks effektoversigt og rapportering, og de opdateres regelmæssigt på https://plastic-neutral.coopervision.com/plastic-neutrality

6.3 Forskel fra CO2-kompensationskreditter

Plastikneutralitetskreditter tager hånd om problemet med plastikaffald og plastikforurening og har ikke betydning for drivhusgasemissionerne. Plastikneutralitetskreditter håndteres ikke på samme måde som CO2-kompensationskreditter i CooperVisions drivhusgasopgørelser, livscyklusanalyser (LCA'er) eller beregninger af produkters CO2-aftryk (PCF).

7. Dokumentkontrol, opdateringer og tilpasning til lovgivningen

7.1 Opdateringsfrekvens

CooperVision har til hensigt at gennemgå og opdatere denne metodeside mindst én gang om året eller hyppigere, hvis de underliggende metoder, standarder eller programmer ændres væsentligt.

7.2 Relation til andre dokumenter

Denne side er udarbejdet som et supplement til:

• CooperVisions årlige bæredygtighedsrapporter, som indeholder en bredere fortælling og flere måltal.
• Produktspecifikke tekniske dokumenter.
• Verifikations-, certificerings- og erklæringsdokumenter fra tredjeparter, herunder leverandørers PCF-dokumentation og erklæringer udarbejdet ved kritiske gennemgange af CooperVisions LCA'er.

8. Ordliste