februar 23, 2022

 

 

Det svarer til, at man har hindret omkring 28 millioner plastflasker i at havne i havet, og at 171 lokalsamfund er blevet støttet

 

SAN RAMON, Californien, 23 februar, 2022 – Et år efter at CooperVision præsenterede den første kontaktlinse, som blev plastneutral takket være et banebrydende samarbejde med Plastic Bank, har programmet haft stor miljømæssig og social betydning rundt om i verden:

 

  • Plast svarende til omkring 28 millioner plastflasker er blevet forhindret i at forurene vores hav.
  • 171 kystsamfund er blevet støttet direkte ved, at de har byttet plast, som ellers ville risikere at havne i havet, mod fornødenheder såsom rent vand, madvarer, brændsel, skolepenge og endda sygeforsikring.[i]

 

CooperVisions samarbejde med Plastic Bank, en social aktør, som bygger etiske genvindingssystemer i kystsamfund og bearbejder materialet, så det kan sendes tilbage i den globale forsyningskæde, er det største initiativ inden for plastneutralitet i kontaktlinsebranchen. I øjeblikket deltager 18 af CooperVisions datterselskaber i Europa og Nordamerika og yderligere ni i Asien, Sydamerika og Europa befinder sig i startblokken – klar til at være med i år. Takket være dette forøgede antal deltagere forventes programmet at forhindre, at omkring 90 millioner plastflasker havner i havet i 2022 – det er mere end tre gange så mange, som blev indsamlet i løbet af 2021.

 

CooperVisions initiativ for plastneutralitet er uden sidestykke, men er blot en af mange milepæle på virksomhedens rejse mod endnu større bæredygtighed. Virksomheden har en vision om en verden, hvor plast anvendes på en ansvarsfuld måde, genvindes og genbruges igen og igen – og man iværksætter forskellige tiltag for at nå målet.

 

“Vi stræber konstant efter at identificere nye løsninger, som ikke bare håndterer vigtige bæredygtighedsudfordringer, men også skaber nye muligheder”, siger Dan McBride, viceadministrerende direktør og operativ chef hos CooperCompanies. “Ved at revurdere vores relation til plast kan vi hjælpe med at beskytte verdenshavene og omdanne affald til en ressource.”

 

“Der er ikke én enkelt løsning på bæredygtighedsspørgsmålet, tværtimod skal vi løse brugen af plast på flere forskellige måder”, fortsætter McBride. “Der er heller ikke nogen målstreg, så vi opfordrer kontaktlinsebrugere og resten af optikerbranchen til at tage med os på denne rejse.”

 

# # #

 

Om Plastic Bank

Plastic Bank styrker det fornybare samfund. Denne sociale aktør hjælper verden med at holde plast væk fra havet, samtidig med at livet for plastindsamlerne og deres samfund forbedres. Plastic Bank bygger etiske genvindingssystemer i kystsamfund og bearbejder materialet, så det kan sendes tilbage i den globale forsyningskæde. Indsamlerne bliver betalt for det materiale, de samler ind, og takket være dette har de mulighed for at betale for grundlæggende fornødenheder såsom fødevarer, brændsel, skolepenge og sygeforsikring. Plastic Banks certificerede blockchain-platform Alchemy™ sikrer hele transaktionen og leverer datavisualiseringer i realtid – hvilket sikrer transparens, sporbarhed og hurtig skalerbarhed. Det indsamlede materiale genopstår som Social Plastic®, hvilket nemt kan omdannes til produkter og emballager som en del af en lukket forsyningskæde. Plastic Bank driver p.t. virksomhed i Haiti, Brasilien, Indonesien, Filippinerne og Egypten. Læs mere på plasticbank.com.

 

Om CooperVision

CooperVision, en division i CooperCompanies (NYSE: COO), er en af verdens førende producenter af bløde kontaktlinser. Virksomheden producerer både måneds- og endagslinser, alle med avanceret materiale og optik, samt hårde iltgennemtrængelige kontaktlinser til ortokeratologi og sklerale linser. CooperVision har en solid erfaring i at løse selv de vanskeligste synsudfordringer, f.eks. bygningsfejl, presbyopi, myopi hos børn og uregelmæssige hornhinder, og tilbyder den mest komplette portefølje af sfæriske, toriske og multifokale produkter. Takket være en kombination af innovative produkter og støtte til optikere har virksomheden et forfriskende perspektiv på markedet og skaber reelle fordele for kunder og brugere. Yderligere oplysninger kan findes på www.coopervision.com.

 

Om CooperCompanies

CooperCompanies ("Cooper") er en international producent af medikotekniske produkter og er noteret på NYSE (NYSE:COO). Cooper har to forretningsenheder: CooperVision og CooperSurgical. CooperVision står for et forfriskende perspektiv på synspleje og stræber efter at udvikle et bredt sortiment af kvalitetsprodukter til kontaktlinsebrugere og at støtte optikere i deres arbejde. CooperSurgical stræber efter at forbedre sundheden for kvinder, børn og familier med sit brede sortiment af produkter og tjenester med fokus på medikotekniske produkter, fertilitet og genomik. Cooper, med hovedkontor i San Ramon i Californien, har flere end 12.000 ansatte og sælger produkter i over 100 lande. Yderligere oplysninger kan findes på www.coopercos.com

 

Mediekontakt

Kristian Alexandersson, Head of Marketing Nordic

Kalexandersson@coopervision.se

 

 

[i] 27.551.500 flasker er blevet hindret i at forurene havet; 551.030 kg er blevet indsamlet; 171 samfund er blevet påvirket; 1.421 mennesker er blevet påvirket. “CooperVision’s Impact,” verificeret den 10. januar, 2022.