Silikonehydrogellinser har fået sit navn fra de materialer, som anvendes til at fremstille dem. Som så meget andet har kontaktlinser udviklet sig, i takt med at mennesker har udviklet bedre teknikker og materialer. Men hvordan gør forskellige silikonehydrogelmaterialer helt præcist kontaktlinser bedre? Vi gennemgår, hvad de er, og på hvilken måde de indebærer en forbedring.

Hvad er silikonehydrogellinser?

Bløde kontaktlinser blev mulige at fremstille i 60'erne og 70'erne takket være udviklingen af "vandelskende" polymerer: store molekyler, der består af dele, som gentages, (forestil dig et langt tog med mange vogne) og kaldes "hydrofil gel" eller blot "hydrogel".

Silikonehydrogel er det nyeste i en række udviklingstiltag med det formål at give kontaktlinser en højere iltgennemtrængelighed (højere komfort, længere anvendelse og bedre øjensundhed), bedre fugtbarhed (højere komfort) og bedre kliniske resultater. Silikone har en højere iltgennemtrængelighed end vand, hvilket betyder, at iltgennemtrængeligheden ikke længere afhænger af, hvor meget vand der findes i hver linse.

Typer af silikonehydrogel

Moderne kontaktlinser fremstilles af mange forskellige typer, til og med generationer, af silikonehydrogel. Disse har tekniske navne som galyfilcon, senofilcon, comfilcon og enfilcon.

Hver kontaktlinse er, uanset materiale, godkendt af myndighederne til særlige forhold, hvad angår brug og udskiftningsfrekvens. Silikonehydrogelmateriale giver som regel en bedre komfort og muliggør længere tids brug. Du bør dog afstemme med din optiker, hvilke kontaktlinser der passer til dig.

Fordele ved silikonehydrogellinser

Den største fordel ved silikonehydrogellinser er, at man skal gå mindre på kompromis mellem iltgennemtrængelighed og fugtbarhed. Dette giver mange muligheder for silikonehydrogellinser, blandt andet:

  • Endagslinser (anvendes én dag og smides derefter ud)
  • Månedslinser (kontinuerlig brug, undertiden i op til 30 dage, inden de skal udskiftes)
  • Bedre komfort og funktion

Valg af silikonehydrogel

Der findes mange forskellige former for silikonehydrogelmateriale, som hver især anvendes til fremstilling af kontaktlinser til forskellige korrektions- og brugsbehov. At kende til fordelene ved silikonehydrogel kan hjælpe dig med at få opfyldt dine ønsker. Du bør dog spørge din optiker til råds for at vælge de kontaktlinser, der passer bedst til dig, og studere de respektive linsers brugs- og udskiftningsintervaller nøje. Alle kontaktlinser er godkendt af EU.

Du kan ganske vist finde billigere iltgennemtrængelige kontaktlinser online. Men husk, at linser på nettet muligvis ikke er godkendt af myndighederne. Alle kontaktlinser bør ordineres af en optiker og tilpasses dine øjne.

 

Informationerne i denne artikel skal ikke opfattes som medicinske råd og er heller ikke beregnet til at erstatte anbefalinger fra medicinske fagfolk. Kontakt din optiker, hvis du har specifikke spørgsmål.

Flere artikler