Tekniske fremskridt medfører forbedringer af kontaktlinsematerialer og design, som giver brugere en øget fleksibilitet og flere alternativer. Du kan i stadig højere udstrækning vælge kontaktlinser, som passer til din livsstil. Dette omfatter månedslinser, som kan sidde i øjnene i længere tid, endda mens du sover.
Hvordan ved du, om månedslinser er gode for dig? Lad os se nærmere på månedslinser, og hvad du bør tænke over for at se, om det kan være det rigtige alternativ for dig.
Hvad er månedslinser?
Månedslinser er normalt kontaktlinser, som kan bruges kontinuerligt i op til 29 nætter og 30 dage. Et eksempel på dette er silikonehydrogellinser, som lader mere ilt trænge igennem til dine øjne.
Hovedkriteriet for en månedslinse er iltgennemtrængelighed. Når du sover, kan hornhinden kun få den ilt, den behøver, via blodkarrene i øjenlåget.
Skal jeg bruge månedslinser?
Nye linsematerialer, særlige silikonehydrogellinser, lader ganske vist mere ilt trænge igennem, men alle linser blokerer for en del af iltmængden. Her er nogle punkter, som kan hjælpe dig med at afgøre, om månedslinser giver nogle nettofordele for dig.
Fordele ved månedslinser
Månedslinser kan være til stor hjælp for:
- Brugere med en meget aktiv livsstil.
- Militært personale eller friluftsmennesker, som ikke altid har mulighed for at rengøre eller håndtere linserne på passende vis, kan have fordel af månedslinser, som kan anvendes kontinuerligt i længere perioder. Det samme gælder akutpersonale og skifteholdsarbejdere.
- Brugere med binokulære synsafvigelser.
- Nogle problemer med det binokulære syn, herunder amblyopi, er lettere at korrigere med kontinuerlig synskorrektion.
- Brugere med meget dårligt syn.
- En del brugere med høje refraktionsfejl (nærsynethed, langsynethed eller astigmatisme) oplever det som en meget stor hjælp at kunne se tydeligt hele tiden, især hvis de vågner midt om natten.
Risici og andre overvejelser
Den største risiko med månedslinser er risikoen for infektioner, som kan medføre blindhed. Andre risici omfatter neovaskularisering i hornhinden (blodkarrene i øjet vokser ind over hornhinden i et forsøg på at løse et behov for ilt), inflammationer og irritation.
Her er nogle måder til reduktion af disse risici:
- Tag også månedslinserne ud, inden du lægger dig til at sove, når dette er muligt.
- Tag kontaktlinserne ud, inden du går i bad, eller rengør dem, når du har været i bad.
- Undgå at håndtere linserne uden at have vasket hænderne først.
- Undgå røg og andre dårlige luftforhold.
- Brug ikke kontaktlinser, efter at holdbarhedsdatoen er udløbet.
- Følg alle anvisninger fra optiker og kontaktlinseproducent.
Hvilke kontaktlinser er de bedste til udvidet brug for mig?
Hvor længe du kan have dine kontaktlinser i, afhænger af to ting: linsetypen og din optikers vurdering af, hvor tolerante dine øjne er, med hensyn til brug om natten.
Det er ekstremt vigtigt, at afveje fordele og ulemper ved månedslinser sammen med din optiker, som også kontrollerer dig i tilpasningsperioden for at sørge for, at linserne passer til dig.
Tag kontaktlinserne ud, hvis øjnene er røde, irriterede, eller hvis du ikke ser godt. Og endelig: Tal med din optiker i tilfælde af forandringer eller problemer, især når du begynder at bruge nye kontaktlinser.
Informationerne i denne artikel skal ikke opfattes som medicinske råd og er heller ikke beregnet til at erstatte anbefalinger fra medicinske fagfolk. Kontakt din optiker, hvis du har specifikke spørgsmål.