Kontaktlinser er medicotekniske produkter, som godkendes og reguleres af EU, så det er vigtigt at tage hånd om dem. Her er nogle vigtige punkter vedrørende pleje af linser, som bør følges, for at linserne fungerer optimalt for dig.
Følg forskrifterne for brugen
Forsøg ikke at forlænge brugstiden for dine linser. Det er ikke risikoen værd. Kontaktlinser er fremstillet forskellige materialer for at opfylde forskellige formål og er godkendt af de relevante myndigheder for hver enkelt situation.
Kontaktlinser: Håndter kontaktlinser varsomt!
Bløde engangslinser kan gå itu. Vær forsigtig. Hvis en linse går itu, skal den kasseres. Berør heller ikke linserne med neglene. Negle er ikke bare skarpe, de huser også en række forskellige bakterier.
Del aldrig kontaktlinser med andre
At dele kontaktlinser med andre indebærer ikke bare, at bakterier spredes fra person til person. Kontaktlinser er også tilpasset og ordineret for at passe til netop dit syn og dine øjne.
Anvend ny linsevæske hver gang
Rengør aldrig kontaktlinserne i vand fra hanen – vand fra hanen kan indeholde patogener og bakterier, som spreder infektioner.
Slik aldrig på dine linser – munden er fuld af mange forskellige bakterier. Flere af dem er ganske vist gode for dit fordøjelsessystem, men de er ikke gode for dine øjne.
Gnub og skyl
Gnub kontaktlinserne i ny linsevæske i 5-20 sekunder med fingerspidserne. Skyl grundigt med ny linsevæske. Forskere har konstateret, at systemet med at "gnubbe og skylle" fortsat er den bedste måde til at holde dine kontaktlinser fri for mikroorganismer, selv med plejesystemer, der ikke kræver, at man gnubber.
Hold kontaktlinsebeholderen ren
Skyl beholderen grundigt hver gang efter brug, og opbevar den på hovedet på et tørt og rent sted. AOA (American Optometric Association) anbefaler at udskifte kontaktlinsebeholder mindst hver tredje måned.
Sov ikke med kontaktlinser, som ikke er beregnet til det.
Månedslinser er designet med en særlig teknik, som lader mere ilt slippe igennem linsen til hornhinden. Når du er vågen og har øjnene åbne, tilføres ilt normalt via tårevæsken gennem kontaktlinserne og videre til hornhinden.
Når du sover kan almindelige kontaktlinser forhindre, at dine øjne får tilstrækkeligt med ilt. Dette kan medføre infektioner, sår og en unormal vækst af blodkar i dine hornhinder.
Læs anvisningerne igennem, og følg dem
Følg din optikers instruktioner, oplysningerne på indlægssedlen, som følger med kontaktlinserne, samt anvisningerne for linsevæsken og linsebeholderen. Disse indgår alle i et gennemtænkt system beregnet til at hjælpe dig med at pleje dine kontaktlinser og linseprodukter på en måde, som beskytter dine øjne og din sundhed.
Informationerne i denne artikel skal ikke opfattes som medicinske råd og er heller ikke beregnet til at erstatte anbefalinger fra medicinske fagfolk. Kontakt din optiker, hvis du har specifikke spørgsmål.