Ser dine børn for meget tv?

I dag er tv meget mere end blot tv-programmer. Der findes dvd'er, streaming-film, videospil og meget mere. Børn eksponeres ikke bare ved tv-apparaterne, men også via computere, smartphones, iPads og bærbare dvd-afspillere... listen er lang. Er den megen tid foran skærmen og tv'et skadelig for barnet?

Her er nogle ting at tænke på for at hjælpe dig med at afgøre, hvad der er bedst for dit barn.

Er tv godt for børn?

Der kan forekomme underholdende, og undertiden lærerige, udsendelser for børn i fjernsynet. Men alt for meget af noget er ikke godt for nogen, og dette gælder i høj grad tv. Her følger nogle indvendinger, som du bør have i baghovedet, når du overvåger dit barns tv-vaner.

  • Det er en stillesiddende aktivitet
  • At sidde foran en skærm i timevis betyder, at dit barn går glip af den aktive leg og træning, som børn behøver for at vokse sig stærke og sunde.
  • Det kan virke som en barriere mod socialt samvær og udvikling af fantasien gennem kreativ leg
  • Det er tydeligere end nogensinde, at indlæring gennem kreativ leg, især sammen med andre børn, er en af hjørnestenene i udviklingen i barndommen. At se tv er, selv om det kan være underholdende, en passiv aktivitet, som ikke engagerer dine børn, så de udnytter deres fulde kapacitet.
  • Mange bestanddele af tv-programmer er ikke egnede for børn
  • Trods enheder med forældre kontrol og et stigende udbud af børneprogrammer på nettet, og særlige børne-tv-kanaler, kan du ikke kontrollere og filtrere alt væk.

Hvilke tv-programmer er gode for børn?

Se alderssvarende programmer, i moderat omfang, sammen med dine børn. Undgå så vidt muligt at anvende tv'et eller computeren som pasning i flere timer i træk. På den måde ved du, hvad dit barn ser, og du kan få lejlighed til at diskutere det med barnet.

Hvis du har et yngre barn, skal du sørge for at le sammen med dit barn og engagere dig i, hvad der sker på skærmen, selv om humoren ikke er på dit niveau. Dette hjælper dig med at knytte dig til dit barn og gøre familiestunderne mere specielle.

Syn og børn: Kan tv-kiggeri skade børns øjne?

Præcis som med alle andre former for skærmtid kan det, hvis det overdrives, medføre trætte øjne og andre problemer, især for unge øjne, som fortsat er under udvikling. Børns hjerner fortsætter med at udvikle sig helt op i 20-årsalderen.

Nogle ting du bør huske på:

  • Både du og barnet bør hvile øjnene i 15 minutter efter to timer foran skærmen.
  • Se væk nogle sekunder med nogle minutters mellemrum (dette fungere godt, hvis du og barnet ser et program sammen og interagerer med hinanden undervejs).
  • Hverken du eller dit barn bør nogensinde se tv i totalt mørke.
  • Hvis barnet sidder for tæt på tv'et, kan dette være et tegn på, at det har brug for briller. Få dit barns syn kontrolleret regelmæssigt, og kontakt altid din optiker ved eventuelle spørgsmål eller bekymringer.

Præcis som med alt andet er der både fordele og ulemper med tv. Det kan tilbyde stimulerende, lærerigt indhold. Det kan være en god anledning til familiesamvær. Men for meget skærmtid og tv-kiggeri kan holde dit barn væk fra andre sunde aktiviteter, udsætte barnet for indhold, som det ikke er klar til, eller anstrenge barnets øjne.

Husk, en smule tv-kiggeri rækker langt!

 

Informationerne i denne artikel skal ikke opfattes som medicinske råd og er heller ikke beregnet til at erstatte anbefalinger fra medicinske fagfolk. Kontakt din optiker, hvis du har specifikke spørgsmål.

Flere artikler